Her er de første ni navne til næste års Smukfest

Her er de første ni navne til næste års Smukfest
Kesi på Roskilde Festival i 2023. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Det vælter ind med festivalannonceringer i disse dage, hvor både Roskilde Festival, NorthSide og Tinderbox har løftet sløret for dele af deres 2026-plakater.

Nu er turen kommet til Smukfest, der i dag annoncerer de første ni navne.

Det drejer sig blandt andre om den storsælgende skotske singer/songwriter Lewis Capaldi, de danske stjerner Lukas Graham, Kesi og Katinka samt nyligt genopståede Hej Matematik og Ulige Numre, der begge i 2026 spiller deres første koncerter i mange år.

Programmet tæller desuden de fremadstormende navne Sofie1998 og Von Quar. Sidstnævnte var uimodståelig, da han spillede på dette års Roskilde Festival.

»Med de første ni navne varmer vi op under endnu en Smukfest på tværs af generationer«, fortæller musikchef Mikkel Xavier i en pressemeddelse.

Smukfest 2026 finder sted 2.-9. august. Billetsalget starter 4. november.

Alle dagens annonceringer:
Lewis Capaldi
Kesi
Lukas Graham
Hej Matematik
Katinka
Poul Krebs
Sofie1998
Ulige Numre
Von Quar

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af