Lizzo i vælten igen – svarer igen på tykfobisk joke

Lizzo i vælten igen – svarer igen på tykfobisk joke
Lizzo. (Foto: PR)

Lizzo er i vælten i disse dage. Så sent som i forgårs trak hun overskrifter, da hun argumenterede for, at »alle burde prøve at blive cancelled mindst én gang«.

Det er noget, den amerikanske popmusiker ved en hel del om. Forrige år led hendes omdømme et voldsomt knæk efter en række sagsanlæg fra tidligere dansere, der beskyldte hende for blandt andet seksuelle krænkelser, diskrimination og frihedsberøvelse.

Anklager, hun afviste som »grundløse og slibrige rygter fra en utilfreds medarbejder«, som blev ædt op af »folkedomstolen, der altid er klar til at agere både dommer, jury og bøddel«.

Lizzo er med andre ord ikke bange for at svare igen. Det beviser hun nu endnu engang i et Instagram-opslag, hvor hun tager til genmæle mod unavngivne internetbrugere, der håner hendes krop.

»I dag så jeg en tykfobisk joke om mig – i 2025 – og den var gået viralt«, skriver hun i opslaget, der er ledsaget af et billede, hvor hun slapper af i en bikini.

»Det var en dum joke, og de grinede bare af mig, fordi jeg er fed … lad mig minde alle om ALDRIG at lade nogen udskamme jer for, hvad I vælger at gøre med jeres krop«, skriver hun og fortsætter:

»Når du er tyk, taler de lort. Når du er tynd, taler de lort. Din krop bliver aldrig god nok til dem, fordi den ikke er til dem. Den er til dig«.

»Hvis jeg får en BBL (brazilian butt lift, red.), så pas dig selv, hvis jeg taber 45 kilo, så pas dig selv, og hvis jeg tager hvert et kilo på igen og mere til … så f**king pas dig selv. Nå, men … min fede røv bliver ved med at leve med et afbetalt boliglån i hovedet på alle jer kællinger«, slutter opslaget.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af