Se Lily Allen fremføre utroskabshittet ‘Madeline’ hos ‘Saturday Night Live’ – med Dakota Johnson som eksmandens elsker

Se Lily Allen fremføre utroskabshittet ‘Madeline’ hos ‘Saturday Night Live’ – med Dakota Johnson som eksmandens elsker
Lily Allen. (Foto: PR)

Lily Allen var i weekenden forbi sketchshowet ‘Saturday Night Live’ for at spille to sange fra sit storroste album ‘West End Girl’.

Albummet behandler skilsmissen med eksmanden David Harbour, herunder sidstnævntes affærer med andre kvinder. Disse fremmede elskere bliver på sangen ‘Madeline’ omdannet til den fiktive, titulære kvinde, som Allen konfronterer i en sms-korrespondence.

Til fremførelsen af netop ‘Madeline’ hos ‘SNL’ havde Lily Allen ingen ringere end Dakota Johnson med på scenen til at spille Madeline, skriver NME.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hollywood-stjernen gemte sig undervejs på en seng bag et halvgennemsigtigt gardin, hvorfra hun læste karakterens sms-beskeder op. Til slut trådte hun frem fra sit skjul for at omfavne Lily Allen og kysse hende på kinden.

Tidligere i showet spillede Lily Allen nummeret ‘Sleepwalking’, denne gang alene på scenen, der igen var indrettet som et soveværelse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Selvom alle ved, at sangene handler om hendes brud med David Harbour, har Allen udtalt, at hun ikke betragter ‘West End Girl’ som et hævnalbum.

»Det er ikke et ondskabsfuldt album. Jeg føler ikke, jeg opfører mig ondt. Det var bare følelser, jeg processerede på det tidspunkt«, siger hun i et interview med Interview Magazine.

Her på siden har vi kåret ‘West End Girl’ som årets næstbedste internationale album.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af