NorthSide udvider 2026-programmet med 10 nye navne.
Blandt de senest annoncerede kunstnere finder man blandt andre den belgiske techno-dronning Charlotte de Witte, der i 2024 toppede DJ Mags liste over verdens 100 bedste techno-dj’s, samt de amerikanske indie-yndlinge Big Thief og de skotske rocklegender Primal Scream.
Programtilføjelserne spænder dermed fra kompromisløs techno over moderne indie til ikonisk britisk rock og cementerer endnu en gang festivalens musikalske rækkevidde.
Også den danske scene er repræsenteret med navne som Blaue Blume, Patina og Carl Knast.
De nye navne føjes til NorthSides løbende annonceringer for 2026, som festivalen begyndte at rulle ud tilbage i efteråret. Programmet tæller i forvejen navne som Jack White, Idles, Skepta og Empire of the Sun.
NorthSide 2026 finder sted fra 4.-6. juni. Billetsalget er i gang.
Alle dagens annonceringer:
Big Thief (US)
Charlotte de Witte (BE)
Sienna Spiro (UK)
Primal Scream (UK)
Blaue Blume
Patina
Goose (US)
Lottery Winners (UK)
Red Leather (US)
Carl Knast
