The Kid Larois ‘Before I Forget’ er som at tage en buket blomster med til en skudduel
ALBUM. Hvis du nogensinde var i tvivl om, at The Kid Laroi havde været igennem et brud med Tate McRae, så er det, fordi du ikke har hørt ’Before I Forget’ endnu. Dit heldige asen.
Albummets epicenter er bruddet med Tate McRae, som også selv har skrevet musik om selvsamme breakup.
Navnlig ’Tit for Tat’, hvor hun deler bredsider ud med lyrik som »Thought I might love you again, see how I feed / Now that you’re acting like that, I never will« og »That looks like it really hurts / That bruise on your ego«. Vel at mærke med rundt regnet 15 millioner månedlige Spotify-lyttere flere end The Kid Laroi.
Tate McRae har altså fundet de tunge skyts frem. Hvordan svarer The Kid Laroi? I overvældende grad med en selvsmagende charmeoffensiv.
»And it took everything to not address the picture you painted / But I got way too much respect for you and double the patience«, lyder det på ’July’. »The pressure you face isn’t fair, no / I wish I could take it all away from you, but I can’t / Yeah, I see the things that they can’t, yeah« på ’Private’.
»I’m sorry I didn’t say sorry, that was my pride, yeah / There was a whole lot of girls in the room, I paid no mind still« på ’Come Down’. »Yeah, the sex was cool and all, but, honestly, I miss my bestie / I got so much to update you on, I’m beggin’ you, baby, to text me« på ’Rather Be’.
Værst af alt er nok teksten fra ’A Cold Play’: »It’ll always be easy to blame you / But it’s my fault for thinking I could / Fix you«.
The Kid Laroi, med det borgerlige navn Charlton Howard, forsøger at male sig selv som den forstående og ydmyge part i bruddet, men ser alligevel ikke sig selv for god til at komme med en nedværdigende kommentar om Tate McRae eller en selvophøjende bemærkning.
Der er simpelthen ingen som The Kid Laroi, der kan formå at underminere sin egen pointe så hurtigt.
Måske man bare skal minde sig selv om, at det her er en breakup-plade skrevet af en 22-årig efter godt et års forhold. Og på ’Before I Forget’ lyder The Kid Laroi bare som en 22-årige kendis, der lige har slået op med sin 22-årige kendiskæreste, med den mangel på selvindsigt, som det medfører.
Det er også begrænset, hvor meget suppe, der kan koges på det, før fonden bliver noget tynd.
Musikalsk er suppen på dette album også noget halvtyndt sjap. Det er en blanding af nogle balladelignende sange og nogle mere r’n’b-inspirerede skæringer, men det er aldrig noget, der helt tør bevæge sig ud, hvor det rigtig bliver spændende.
Meget ligesom lyrikken, så vil musikken ikke rigtig dedikere til ét narrativ, så det søber rundt imellem gængs og til tider generisk popproduktion og så nogle mere spændende valg, som aldrig helt bliver fulgt til dørs.
Mk.gee-guitaristen Andrew Aged og blandt andre Frank Ocean-producer Vegyn får lov til at udfolde sig på det hiphoppede ’July’, og ’Me + You’ starter med et soulet sample, som man gerne ville have hørt en rapper som JID eller Denzel Curry spytte på. Desværre bliver den lyd tabt på gulvet i løbet af albummets næsten 45 minutter lange løbetid.
I sidste ende er ’Before I Forget’ nok i virkeligheden lidt ligesom at tage en buket blomster, et indrammet billede af sig selv og så en halvslatten undskyldning med til en skudduel med sin eks.
Kort sagt:
The Kid Laroi vil på ’Before I Forget’ fremstå forstående efter bruddet med Tate McRae efter deres brud, men snubler i ego og manglende selvindsigt. Resultatet er halvslatne undskyldninger forklædt som en popplade.