Harry Styles reflekterer over Liam Paynes død: »Lev dit liv fuldt ud«

Harry Styles reflekterer over Liam Paynes død: »Lev dit liv fuldt ud«
Harry Styles (Foto: PR)

I morgen udgiver Harry Styles sit længe ventede fjerde soloalbum, ‘Kiss All the Time. Disco, Occasionally’. I den forbindelse gæster han i dag Apple Musics podcast med værten Zane Lowe.

Her åbner Styles op om tabet af vennen og One Direction-kollegaen Liam Payne, der gik bort i efteråret 2024 som følge af et fald fra en hotelbalkon.

»Jeg kæmper stadig med det«, fortæller Styles og fortsætter: »​Der var en periode, da han døde, hvor jeg virkelig kæmpede med, hvor mærkeligt det er, at offentligheden på en måde tager del i ens sorg«.

»Jeg har så stærke følelser omkring min vens død. Og så pludselig at blive bevidst om, at der måske er et ønske fra andre mennesker om, at man skal formidle de følelser på en eller anden måde – eller at det bliver antydet, at man ikke føler det, man føler, du ved?«.

I interviewet fortsætter Styles med at beskrive, hvordan Paynes død påvirkede ham og fik ham til at overveje, hvordan han selv ønsker at leve sit sit eget liv.

»Det er så svært at miste en ven. Det er svært at miste enhver ven, men det er så svært at miste en ven, der minder så meget om dig selv«, siger han og fortsætter:

»Det var et virkelig vigtigt øjeblik for mig med hensyn til at se på mit liv og sige til mig selv: Okay, hvad vil jeg med mit liv? Hvordan vil jeg leve mit liv? Jeg tror, ​​at den bedste måde, du kan ære dine venner, der går bort, er ved at leve dit liv fuldt ud«.

Se det fulde interview herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af