Ved lørdagens udgave af Brit Awards, Storbritanniens største musikpris, gik Rosalía hjem med prisen som årets internationale artist. Samme aften leverede hun en helt igennem overvældende optræden.
Under showet gav hun nemlig live-debut til nummeret ‘Berghain’ fra sidste års storroste album ‘Lux’. Opsætningen var storladen – med så mange mennesker på scenen, at de var umulige at tælle.
Foruden et helt strygerorkester havde den spanske stjerne besøg af en stor gruppe dansere, der også gjorde den som (mimende) korsangere. Ligesom i studieversionen fik hun undervejs desuden besøg af Björk, der kom frem fra en lysende sprække i midten af scenen, som delte sig i to.
Den imponerende performance blev sluttet af med en regulær ravefest, da sangen transitionerede over i et remix tilsat et ondt beat, som ydede titlens reference til den famøse tyske technoklub Berghain retfærdighed.
‘Berghain’ er som bekendt at finde på ‘Lux’, som Soundvenue kårede til sidste års bedste internationale album.
Soundvenues anmelder, Sofie Kock Aukdal, gav også topkarakter til pladen, som hun kaldte »et overdådigt mesterværk af et album, der er hendes mest krævende og komplekse til dato, men samtidig også det mest følelsesmæssigt potente«.
humongously grateful for rosalia inviting me on her journey
warmth björk#BRITs #BritAwards2026
📷 Elliott Morgan pic.twitter.com/9GTxDwydsZ
— björk (@bjork) March 1, 2026
