Drakes ’Iceman’-stunt i Toronto stak fuldstændig af – men vi har en release-dato

Drakes ’Iceman’-stunt i Toronto stak fuldstændig af – men vi har en release-dato
Drake. (Foto: Prince Williams/Wireimage)

Drakes kommende album ’Iceman’ lader, noget ulig den canadiske verdensstjerne, vente på sig. Men de seneste dage har vi nærmet os en udgivelse – eller i hvert fald en udgivelsesdato.

For et par dage siden lagde han nemlig et billede op på sin Instagram-profil af en stor struktur af is, der var blevet placeret i downtown Toronto, hvor rapperen har hjemme – og han teasede for, at man kunne finde udgivelsesdatoen på ’Iceman’ inde i selve isblokkene. 

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Man kunne godt vente på, at isen smeltede i takt med at varmere forårsdage, men så meget tålmodighed har alle ikke. Især ikke, når det, ifølge en kvantefysiker på universitetet i Toronto, kunne tage helt op til to uger, før isen er væk. De mest fanatiske Drake-fans gik derfor hurtigt til værks med at hugge i isen med alt fra hakker til hammere. Nogle af dem lavede ligefrem et bål ovenpå isen og brugte små flammekastere.

Det blev altså også lige sjovt nok for det lokale politi, der ifølge Stereogum måtte træde til og sætte en stopper for stuntet, da det begyndte at blive en sikkerhedsrisiko.

Sidenhen ankom også brandvæsnet og er tilsyneladende gået i gang med at smelte den resterende is med varmt vand.

Og hvad så med udgivelsesdatoen? Den har Drake netop annonceret på sin Instagram-profil, og den er lige om hjørnet. Vi skal nemlig kun vente til 15. maj. Et på alle måder bizart stunt, hvor vi nu kan se frem til musikken i stedet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af