Katy Perry afviser skuespillers anklage om seksuelt overgreb

Katy Perry afviser skuespillers anklage om seksuelt overgreb
Katy Perry. (Foto: PR)

Den australske skuespiller og model Ruby Rose anklager Katy Perry for at have begået et seksuelt overgreb mod hende, da de begge var i deres 20’ere, skriver Complex.

Rose, kendt fra ‘Orange Is the New Black’ og ‘Batwoman’, fremlagde den alvorlige anklage gennem kommentarer på Threads til et opslag af Complex, der omhandlede Katy Perrys reaktion på Justin Biebers Coachella-optræden.

»Katy Perry overfaldt mig seksuelt på natklubben Spice Market i Melbourne. Hvem går op i, hvad hun mener«, skriver Rose, inden hun i en anden kommentar går i detaljer om det påståede overgreb.

»Hun så mig ‘hvile’ mig på min bedste vens skød for at undgå hende, bøjede sig ned, trak sit undertøj til side og gned sin ulækre vagina mod mit ansigt, indtil mine øjne sprang op, og jeg kastede op på hende«.

Ruby Rose tilføjer: »Det har taget næsten to årtier at sige dette offentligt. Selvom jeg er så taknemmelig for at have levet længe nok til at finde min stemme, viser det bare, hvor stor en indvirkning traumer og seksuelle overgreb har«.

Til Variety afviser en talsperson for Perry anklagerne.

»Beskyldningerne, der cirkulerer på sociale medier af Ruby Rose om Katy Perry, er ikke blot kategorisk falske, de er farlige og hensynsløse løgne«, udtaler repræsentanten.

»Frøken Rose har en veldokumenteret historik med at fremsætte alvorlige offentlige anklager på sociale medier mod forskellige personer, påstande som gentagne gange er blevet afvist af de nævnte«.

Efter de første kommentarer har Ruby Rose ifølge Complex meldt ud, at hun har meldt Katy Perry til politiet for det påståede overgreb.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af