Megan Thee Stallion udtaler sig efter pludselig hospitalsindlæggelse: »Min krop sagde endelig stop«

Megan Thee Stallion udtaler sig efter pludselig hospitalsindlæggelse: »Min krop sagde endelig stop«
Megan Thee Stallion. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Tirsdag blev Megan Thee Stallion hastet til hospitalet, da hun midt under Broadway-forestillingen ‘Moulin Rouge! The Musical’ fik det skidt. Nu udtaler rapperen sig for første gang om episoden.

»I går aftes var en ægte øjenåbner for mig. Jeg har presset mig selv ud over mine grænser på det seneste, kørt på tom tank, og min krop sagde endelig stop«, skriver Megan i et Instagram-opslag.

»Det skræmte mig ærligt talt. Jeg troede, jeg ville besvime på scenen. jeg prøvede virkelig at presse mig igennem min optræden, men jeg kunne bare ikke«

I samme opslag melder hun dog, at hun vender tilbage til scenen allerede i dag, torsdag.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Hotties, jeg vil gerne være ærlig med jer, fordi I betyder alt for mig, og jeg hader at skuffe jer. Jeg har bare brug for én dag til at hvile, nulstille og tage mig af mig selv, som jeg burde have gjort«, skriver hun.

»Jeg er tilbage på scenen torsdag, stærkere, klarere og parat til at give jer 100 procent på den måde, I fortjener. Tak fordi I altid er med mig og elsker mig gennem det hele«.

Megan Thee Stallion har spillet med i forestillingen siden sidste uge som natklubejeren Zidler. Som en del af showet, der er hendes Broadway-debut, har hun fremført sine egne sange, ‘Body’ og ‘Savage’.

Hun forstætter med sin rolle i musicalen frem til 17. maj.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af