I går spillede Fakemink i Store Vega, og nu har endnu en hypet rapper fra den britiske hiphopundergrund kurs mod Danmark.
Denne gang gælder det Fimiguerrero, der foruden den Roskilde Festival-aktuelle scenestjerne EsDeeKid da også har samarbejdet med netop Fakemink, blandt andet på sidste års stærke single ‘Black Jeep’.
Desuden medvirker Fakemink på Fimiguerreros seneste ep, ‘The Statue of a Fool’, der udkom så sent som i sidste uge.
Modsat sin kompagnon må Fimiguerrero slå sig til tåls med et lidt mindre spillested, men det bliver på samme adresse. Den britisk-nigerianske rapper indtager nemlig Lille Vega til oktober.
Til den tid forventes rapperen at have udgivet albummet ‘Lost City’, som ifølge en pressemeddelelse er lige på trapperne.
Billetsalget til koncerten starter på fredag 26. juni klokken 10.00.
Fimiguerrero
4. oktober
Lille Vega
Billetpris: 225 kr.
