Rae Sremmurd-medlemmet Swae Lee annoncerer to danske koncerter

Rae Sremmurd-medlemmet Swae Lee annoncerer to danske koncerter

Swae Lee, den ene halvdel af den storstreamende hiphopduo Rae Sremmurd, kommer til Danmark.

Allerede til august kan man se frem til at opleve den amerikanske rapper og sanger, når han indtager henholdsvis Poolen i København og Skråen i Aalborg på sin igangværende ‘Same Difference Tour’.

Rae Sremmurd, der også tæller storebroren Slim Jxmmi, brød igennem med debutalbummet ‘SremmLife’ fra 2015, der tæller singler som ‘No Type’ og ‘This Could Be Us’. Allerede året efter fulgte duoen op med det ligeledes succesfulde ‘SremmLife 2’, der kastede flere kæmpehits af sig.

Siden er det blevet til to soloalbum fra Swae Lee, hvoraf det seneste, ‘Same Difference’, udkom i april. Desuden har han i eget navn samarbejdet med superstjerner som Travis Scott og Post Malone.

Billetsalget til koncerterne starter i morgen 12. juni klokken 10.00.

Swae Lee
17. og 20. august
Poolen og Skråen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af