Rune Rask annoncerer karrierens største soloshow

Rune Rask annoncerer karrierens største soloshow
Rune Rask. (Foto: PR)

Technotoget har kurs mod København.

Næste år bringer Rune Rask koncertkonceptet til K.B. Hallen. Det bliver Suspekt-medlemmets største soloshow i karrieren.

Technotoget begyndte bogstaveligt talt på skinner, da projektet i 2025 blev lanceret sammen med DSB på S-togslinje B fra Høje Taastrup over Vestegnen ind mod København og tilbage igen.

Året efter voksede konceptet til Rune Rasks første officielle dj-turné, der i marts lagde vejen forbi blandt andet Poolen.

I K.B. Hallen udvider Rune Rask formatet og »inviterer publikum helt ind i musikmaskinrummet til en aften bygget på pulserende bas, højt tempo og den kompromisløse energi, der har gjort ham til en af landets mest indflydelsesrige producere«, står der i en pressemeddelelse.

Her lyder det desuden, at Rune Rask har »to nye singler på vej sammen med nogle af Danmarks største artister«.

Billetsalget til koncerten starter 15. juni klokken 12.00.

Rune Rask
23. oktober 2027
K.B. Hallen
Billetpris: 395 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af