Grøn er nu klar med en erstatning for Benny Jamz, der i slutningen af maj blev fjernet fra plakaten efter rapperens fængselsdom.
Det drejer sig om kollegaen Sivas, der desuden får æren af at åbne festen i alle otte udsolgte byer, som turnéen lægger vejen forbi fra 16.-26. juli. Det oplyser Grøn i en pressemeddelelse.
Sivas er således er tilbage på Grøn-programmet for første gang siden 2017.
»Jeg glæder mig til at være tilbage på Grøn efter næsten 10 år. Det var en kæmpe fest tilbage i 2017, og den energi, man oplever på Grøn, er helt unik! Jeg glæder mig til at komme ud og møde jer allesammen i hele landet. Vi ses ude på pladsen!« udtaler han i pressemeddelelsen.
Smukfest fulgte tirsdag trop og fjernede også Benny Jamz fra plakaten. Her blev det i stedet Johnson, der overtog pladsen i programmet.
Udover Sivas kan man på årets Grøn opleve Andreas Odbjerg, Annika, Hugorm, Lukas Graham, Malte Ebert, Mumle og Tessa.
