Dolly Parton forlod måske nok denne verden tirsdag efter et kortvarigt kræftforløb, men hun er ikke helt færdig med at berige den med sin musik.
Tilbage i 2015 begravede Parton nemlig en æske fyldt med fysiske kopier af en helt ny sang i to formater, kassettebånd og cd, sammen med deres tilhørende afspillere. Det skriver Variety.
Æsken er lavet af kastanjetræ – en hilsen til hendes mentor og onkel, Bill Owens, der arbejde hele sit liv for at bevare det amerikanske kastanjetræ – og den er begravet under Dollywood DreamMore Resort and Spa. Hvor ellers?
Tidskapslen skal forblive forseglet indtil Partons 100-års fødselsdag i 2045, så man må væbne sig med tålmodighed. Efter sigende hedder sangen ‘My Place in History’ og er skrevet med henblik på at stå som hendes sidste ord. Ingen udover Parton selv har dog hørt den.
Selvom det er over 11 år siden, den blev begravet, er den ifølge Parton ventetiden værd. »Det er en rigtig god sang«, fortalte hun på The Kelly Clarkson Show i 2022.
»Men pointen er, at der er en sang – jeg regner med, at den nok går i opløsning, sandsynligvis hører ingen den nogensinde. Det er det, der generer mig at tænke på. At den måske rådner i æsken, før de åbner den«, tilføjede hun. Endnu en ting, der fra nu af vil holde mig vågen om natten.
Lad os håbe, at den ligger trygt og godt i sit kastanjetræshylster – klar til at blive hørt i 2045.
