Usher er lige nu på turné med Chris Brown, hvilket forårsager alle mulige spændende scenarier.
For nylig måtte r’n’b-stjernen fraråde kvindelige fans at komme op på scenen, hvis de ikke kan lide at blive grindet på, mens han synger ‘Can You Handle It?’. Det skete efter en frygteligt akavet episode med en tydeligvis ukomfortabel fan.
Nu er en ny situation opstået, og den handler ikke om, at Usher er for nærgående. Faktisk tværtimod. Der er nemlig fans, der er blevet overbevist om, at han sender en Usher-lookalike, eller »klon«, på scenen, i stedet for selv at optræde.
Rygtet er opstået, efter at fans har nærstuderet videoer fra en nylig koncert i New Jersey og konkluderet, at det ikke ligner Usher, omend det for det utrænede øje kan være svært at se, hvad der skulle være anderledes.
Usher har da også afvist beskyldningerne: »I er sjove … klon? Man kan ikke klone det her? Hvordan finder I på det? Kunstig intelligens er altså ikke så avanceret«.
Er man konspirationsteoretisk anlagt, kan man godt hævde, at Usher ikke rigtig adresserer beskyldningernes substans, der i langt højere grad handler om, hvorvidt han har sendt en anden mand på scenen end om det noget mere sci-fi-agtige scenarie, der involverer kloning og kunstig intelligens.
Se »bevismaterialet« herunder.
