Christophers kommende koncert står til at slå danmarksrekord

Christophers kommende koncert står til at slå danmarksrekord
Christopher i Valbyparken. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

Når Christopher 4. september 2027 spiller i Øresundsparken, bliver det med udvidet kapacitet.

I går aftes kunne arrangørerne DTD Concerts nemlig annoncere, at 50.000 billetter allerede var blevet solgt til den kommende koncert, og at de grundet den store efterspørgsel udvidede kapaciteten med yderligere 10.000 publikumspladser.

Der har aldrig før været samlet 60.000 til en headliner-koncert med en dansk kunstner på dansk grund, skriver DTD Concerts i en pressemeddelelse. Det bliver dermed en historisk stor omgang, når Christopher spiller på Amager.

Denne gigakoncert følger op på i sommer, hvor Christopher spillede sin dengang største koncert nogensinde. Dengang var det i Valbyparken, hvor der »kun« var 35.000 mennesker til stede. Her kvitterede Soundvenues Rasmus Weirup med fire stjerner.

Billetsalget med de ekstra frigivne billetter er i gang nu.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af