Soundvenue Filmcast: Scorseses ‘Vinyl’ – og har Oscar dårlig smag?

Soundvenue Filmcast: Scorseses ‘Vinyl’ – og har Oscar dårlig smag?
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Abonnér via iTunes

RSS-feed

I denne udgave af Soundvenue Filmcast behandler vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og film- og musikskribent Mads Kjær Larsen den absolutte elite af amerikansk film- og tv-kunst.

Forventningerne har været skyhøje til HBO’s ’Vinyl’, der er skabt af så prominente kræfter som Martin Scorsese og Mick Jagger og er en tour de force gennem 70’ernes musikscene i New York med alt, hvad dertil hører af coke, sex, vold og punk. Trioen har grådigt sniffet de første fem afsnit og diskuterer, om ’Vinyl’ er Scorsese på automatpilot eller i frydefuldt frigear.

Derefter skal det handle om attråværdige gyldne mænd – og deres smag. Det er nemlig blevet en udbredt holdning, at Oscar har elendig smag, men passer det egentlig? Hvad siger årets favoritter – ’The Big Short’, ’The Revenant’ og ’Spotlight’ – om akademiets præferencer, har deres smag udviklet sig gennem årene, og er det i det hele taget blevet for smart at udbrede sine fordomme om Oscar?

Som altid skal podbokserne naturligvis også omkring (en langsom udgave af) hurtigrunden og streaminganbefalinger på 30 sekunder.

Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af