Tekashi-cast i Standard #31: 6ix9ine har trollet sig helt til tops

Tekashi-cast i Standard #31: 6ix9ine har trollet sig helt til tops
6ix9ine.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes samt gennem gængse podcast-apps som Stitcher og Pocket Casts eller podcast-app’en på din iPhone eller Android-telefon.

6ix9ine er blevet umulig at ignorere. Han laver hits, skaber ballade og så holder han aldrig, aldrig, aldrig nogensinde kæft.

Dels gennem sin musik, hvor rapperen med det regnbuefarvede hår har udgivet hit efter hit siden gennembruddet med ‘Gummo’, hvilket senest har kulmineret i det vaskeægte verdenshit ‘Fefe’ med Nicki Minaj. Sidstnævnte sang er nu blevet så stor, at den ligger i top fem både på den amerikanske hitliste og på Spotifys oversigt over verdens mest streamede sange.

Men Tekashi 6ix9ine, som han kaldes, er måske en endnu bedre troll end rapper.

For den seneste tid har han startet frygtløse og underholdende beefs med alle fra Chief Keef til YG til Juice WRLD. Som del af de beefs har han taget moren til Chief Keefs barn med ud at shoppe samt indspillet en række sketches og videoer, der gør nar af hans fjender på groveste vis.

Ingen ved rigtig, hvordan de skal reagere på ham. Men ingen kan ignorere ham.

Hvad er det, der gør 6ix9ine så fascinerende? Hvorfor kan alle hans troll-tricks konstant fange vores opmærksomhed? Og hvad sker der, når den her internetbeef spilder ud på gaden gennem skudepisoder og røverier, som det jo allerede er sket?

De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard, hvor de får besøg af rapperen Louis Valuta. Louis er en slags Godfather for den danske Soundcloudrap-scene, en O.G. indenfor catchy drug-rap og frem for alt noget af en autoritet på 6ix9ine.

Derudover: Nicki Minajs kiksede albumkampagne, Young Thugs katastrofale albumreleasefest og helt ny musik fra både Louis Valuta og Bobby Shams.

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af