Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.
Alle mænd skal dø … og selv den største serie får en ende.
‘Game of Thrones’ er forbi og det kalder på en SPOILER-FYLDT granskning af det store finalebrag i første halvdel af denne uges udgave af SOUNDVENUE STREAMER. For gav serien os den afslutning vi havde ønsket os, eller faldt finalen til jorden som en vingeskudt drage?
Jacob soler sig på filmfestivalen i Cannes, men heldigvis har Lise fået besøg af Soundvenues GOT-anmelder Rasmus Friis og GOT-skribent Jakob Freudendal. Sammen diskuterer de finaleafsnittet i detaljer, men er der begejstring eller gravøl i studiet?
Når ‘Game of Thrones’ er lagt i seng, skal det i podcastens anden halvdel handle om et anderledes virkeligt drama i HBO-miniserien ‘Chernobyl’, der på uhyggelig vis dykker ned i 80’ernes atomkatastrofe i Rusland. Serien bryster sig af de nordiske sværvægtere Stellan Skarsgård, David Dencik og Fares Fares på rollelisten, men har vi brug for en brutal filmatisering af ulykken, der allerede er dækket i adskillige dokumentarer?
Få svarene i SOUNDVENUE STREAMER, der hver uge guider dig sikkert igennem streaming-dybets enorme udvalg – på bare en halv time.
BONUS: Hør Pilou Asbæk snakke GOT-røverhistorier med Jacob i en vaskeægte, spoilerfyldt særudgave af SOUNDVENUE STREAMER lige her.
Følg SOUNDVENUE STREAMER på Facebook HER.