Er musikverdenen ved at gå helt i stå? Soundvenues hiphop-podcast ser på coronaens konsekvenser

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Sidste uge blev dette års musiksommer mere eller mindre lukket ned, da alle de næste måneders festivaler blev aflyst. Det er en sørgelig ting i sig selv – men kan de mange aflysninger også have bredere konsekvenser for musikbranchen?

For det er vel de færreste, der vil udgive album midt i en krisetid, hvor man ikke engang kan gå på tour? Risikererer hele musikverdenen måske endda at gå i stå?

De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Soundvenues musikredaktør Christian Wolkoff i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de vender coronakrisen og dens indvirkning på musikverdenen.

Derudover taler vi også om Kid Cudis første solosingle i årevis – og mindes den undervurderede rapper Chynna, der er død af en overdosis som 25-årig.

Standard udkommer (også under coronakrisen!) en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af