Lyt til Soundvenue Streamer: Nordsjællandsk narko i ’Alfa’ + racegys i ’Lovecraft Country’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere via  Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Hvad får man, hvis man mikser brutal narkokriminalitet i Helsinge med to gange Jessen-brødre, et styks Avaz-bror og et drys melodramatik?

Sensommerens – måske! – mest neglebidende danske serie, der netop er landet på TV 2 Zulu.

’Alfa’ er den første titel i ugens program, hvor vært Lise Ulrich denne gang kompenserer for sin faste makker, filmredaktør Jacob Ludvigsens barselsfravær med gæstebesøg af Freja Dam – Soundvenue-anmelder og freelance-filmjournalist for Weekendavisen og Politiken.

Det skorter ikke på skarpe holdninger til både ’Alfa’ og senere også ugens anden titel, racegyserserien ’Lovecraft Country’HBO Nordic, der er produceret af ingen ringere end ’Get Out’-instruktør Jordan Peele.

Især Lise har glædet sig til ’Lovecraft Country’, der blander blodig horror-kitch og sci-fi med virkelig racisme og samfundskritik. Men spørgsmålet er, om serien kan gå tematisk-beslægtede ’Watchmen’ i bedene og holde samtlige bolde i luften, eller om monstrene på skærmen hurtigt løber løbsk…?

Få svaret i Soundvenue Streamer, der frem til september udkommer hver anden uge.


Ny podcast: Hvis du er glad for Soundvenue Streamer, så lyt også til vores nye søster-podcast Soundvenue Filmklub i samarbejde med Viaplay. Værterne Mathilde og Christian kaster hver torsdag et nådesløst blik på en moderne filmklassiker på streaming for at se, om den stadig holder i dag – og i denne uge er der ‘Mean Girls’ på plakaten.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af