Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.
Drill-bølgen er allerede skyllet ind over Chicago, London og New York. Nu er stilen – der er blevet beskrevet som verdens farligste genre – kommet til Danmark. Det er for alvor blevet tydeligt nu, hvor både Molo-stjernen Benny Jamz og Youtube-sensationen Miklo har udgivet freestyles over drill-beats.
Er dén genre så lyden af fremtidens danske hiphop? Hvilken betydning har det, at drill har et så voldsomt ry? Og hvordan kan det egentlig være, vi ser så mange freestyle-videoer for tiden?
De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med dennne uges gæst, Christian Wolkoff, i den nye episode af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Christian Wolkoff er musikredaktør hos Soundvenue, og har dermed altid øjnene på samtidens store hiphoptendenser.
Derudover: Icekiid samarbejder med en svensker, Belly fra Shooter Gang får lov til at skinne og to Aarhus-artister rapper om MasterChef.
Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.