Er man vokset op i 90’erne, har man højst sandsynligt allerede rocket dem på et eller andet tidspunkt. De fodformede Teva-sandaler med remme og velcrolukning – det praktiske fodtøjs arketype – som senere mest af alt har været spottet på spejdere, vandrere og de der fysiklærere, der nægter at sandalen er en sommerting.
De seneste år har de velcro-sandaler imidlertid fundet ind i noget mere fashionable kredse. Store internationale modehuse som Chanel, Prada og Gucci har præsenteret deres fortolkninger af sandalen. Og i år har de vist sig med og uden strømper overalt i bybilledet.
Men hvordan er klassens grimme dreng, den praktiske sandal, kommet ind i varmen? Hvordan starter sådan en trend? Og hvor bæredygtigt er popularitet egentlig? Det har vi spurgt Manou Messman om. Hun er brand- og forbrugerekspert, og så har hun blandt andet skrevet bogen ‘Robust mode – skab mode der holder’, ligesom hun har været på scenen med TED-talken ‘Are you wearing your future?’.
Velcrosandalen er kommet ad samme vej som andre såkaldt ugly-fashion-trends som Crocs, Uggs og de chunky sneakers tidligere har sneget sig ind ad. Modetendenser og -trends bevæger sig nemlig efter et mere eller mindre fast mønster, fortæller hun.
»Mode handler om at kopiere andre mennesker og at adskille sig fra dem, som kopierer én. Det er her, man kan tale om modens cyklus, natur eller dynamik«, lyder det.
Iklædt ironi
Men hvor og fra hvem kommer en trend? Modsat en tendens, der henviser til nogle samfundsmæssige strømninger, der søger i en bestemt retning, henviser en trend ofte til mere specifikke produkter, som følger en slags trend-udviklingskurve, forklarer Manou Messmann.
»Hvis vi forestiller os, at moden navigerer i forskellige sociale lag og grupper i et samfund, så vil der altid være nogen – et sted i landskabet – man ser op til og spejler sig i. Og det er dem, man for så vidt ønsker at efterligne. Man kopierer derfor adfærd, påklædning eller måske en måde at tale på. Og når det kommer til trends, så handler det om at kopiere nogle produkter, som en bestemt grupper har«, siger hun.
Og det er præcis samme opskrift, “far-sandalen” har fulgt.
»Det er et produkt, der længe har været anset som lidt off, kikset og primært praktisk. Og er der noget, der ellers tidligere har stået i modsætning til alt, hvad der er fashionable, trendy og lækkert, så er det det praktiske. Men det her off-element er blevet det lækre lille guldkorn, som de kreative folk leder efter. Et element, der får det hele til at virke henslængt og tilfældigt«, siger hun og fortæller, at man allerede tilbage i 2015 kunne spotte sandalen på kunstner Esben Weile Kjær – »et lille praj om, at det nok skulle blive en ting«, siger hun.
»Alle produkter er symboler«
Når det kommer til det, vi ifører og omgiver os, så handler det nemlig i sidste ende om identitet. Alle produkter er symboler, fortæller Malou Messmann. Og derfor koster en Chanel-taske det, den gør. Det handler grundlæggende om psykologi – måden hvorpå vi tillægger ting værdi og afkoder ting omkring os, siger hun.
»Teva-sandalen får en ny værdi, en genfødsel, idet nogen med social magt peger på dem og siger: ‘De er cool’. Det ellers lidt kiksede får på den måde en ny kontekst – og det er nogle koder, der kan læses, hvis man er del af det rette segment (og derfor ikke nødvendigvis, når du tropper op til familiefesten)«, siger hun og fortæller, at når de praktiske, umiddelbart tilfældige og bevidst grimme trends hitter, så handler det altså om symbolik.
»Det signalerer, at man har mod og styrke til at skille sig ud. Det er lidt en provokation og en fuck-finger til hele det perfektionistiske samfund, vi er del af, hvor alt er retoucheret på Instagram og kørt gennem 30 forskellige filtre. Dermed ikke sagt, at de, som tør, så rent faktisk ligner lort. Det grimme får bare en helt ny betydning«, siger hun.
Men hvad er det så, der definerer, om noget bliver en trend eller ej? Spørger man Manou Messmann, så er det oftest noget, der ligger på grænsen mellem det smukke og det grimme. Noget der »skræmmer den gængse forbruger lidt – fordi det er direkte off eller lidt over the top«, siger hun.
»Hele idéen er jo, at alle ikke skal turde det. Vi starter med at tænke oh shit, hvad er nu det. Men så går der noget tid, vi vender os til at se produktet, og til sidst tænker vi, hvad fanden, det er sgu da meget fedt. Pludselig ser man velcro-sandaler, vandrestøvler, buffalo-sko og paladium-støvler over det hele«.
I det øjeblik den kopierede gruppe bliver bevidst om, at nogen udenfor gruppen er begyndt at kopiere dem. Ja, så starter adskillelsesprocessen imidlertid. Og jagten på et nyt produkt, eller symbol, sætter ind. På den vis stopper modependulet aldrig med at svinge. Og snart vil de kræfter, som startede Teva-trenden, være rykket videre til noget nyt, forklarer hun.
Robuste trends
Men hvilken rolle spiller trends i en tid, hvor modeindustriens klimaansvar dårligt er til at overse? Det er jo langt fra altid en trend er videre velproduceret. Og bæredygtigt bliver det flygtigt populære nok aldrig.
»Det er klart, at der jo hele tiden sker en udskiftning og rotation. Og hvis man kigger rundt i modemagasinerne, så vokser nye trends hele tiden frem og ud af hinanden. Heldigvis kommer der engang i mellem en trend, der er, hvad jeg vil kalde robust. Det er produkter, som kan klare en masse modstand både fysisk og psykisk. Og her kunne Teva-sandalen være et godt bud på noget, der holder – æstetisk og funktionelt«, siger hun og fortsætter:
»Men spørgsmålet om bæredygtighed, når det kommer til trends, afhænger jo 100 procent af vores anvendelse af produktet. Køber man en Teva-sandal i dag og smider den ud i slutningen af sommeren – ja, så er det jo absolut ikke særligt bæredygtigt. Så det hele kommer tilbage til forbrugeren«, siger hun og understreger, at der sjældent er noget så bæredygtigt som selvstændig stil – hvis man tør klæde sig i det, man selv synes er fedt og ikke lader sig påvirke af, hvornår noget er overdue.
Skal man se lidt ind i krystalkuglen, så spår Manou Messmann, at den kommende tid vil være domineret af gode gamle syslerier.
»Alt, hvad der er håndlavet bliver rigtig stort. Quilt, patchwork, naturfarve, hæklede, strikkede og vævede ting. Produkter, der viser, at du har tid og overskud, støtter op om lokal produktion og har omtanke for fællesskab og miljø. Det er propfyldt med symbolsk betydning«, siger hun og tilføjer:
»Den nye luksus handler ikke om bling bling, diamanter og Chanel-tasker. Det er mere en munkeform for luksus – der viser, at vi værdsætter tid, overskud og omtanke«.