Digi-snacks: Svampebob Firkant som Heisenberg, skvattende robotter og gør din skærm til Super Mario

Digi-snacks er internettets svar på friskbagt morgenbrød. Værsgo'.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Svampebob Firkant som Walter White

Det viser sig, at Svampebob Firkant spiller en rimelig overbevisende Heisenberg – Walter Whites meth-producerende alter ego fra ‘Breaking Bad’

Det viser den korallignende tegnefilmskarakter fra Bikini-bunden, der er på vej med en spillefilm, i en mash-up video med billeder fra tegnefilmen og lyd fra ‘Breaking Bad’.

På en eller anden syret måde passer de bizarre og barnlige billeder sublimt til den Heisenbergs hårdkogte punchlines.

 


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Robotter, der skvatter

Med udsigt til at 47 procent af alle menneskers jobs inden for de næste 10-15 år vil blive overtaget af robotter, burde vi egentlig være nervøse og begynde at overveje, hvordan samfundet så skal hænge sammen.

Men indtil videre kan vi fryde os over, at de trods alt har et stykke ved endnu og så bare grine af robotter, der ikke kan holde balancen. Haha. Dumme robotter. Hahaa. Hahaaaaa…

Videoen stammer fra DARPA Robotics Challenge, der afholdt sin finale i weekenden. Målet med konkurrencen er at udvikle semi-autonome robotter, der kan fungere i et komplekst menneskeskabt miljø.

 


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gør din skærm til Super Mario

Screentendo er en lille app, der kan tage et hvilket som helst skærmbillede og omdanne det til en bane fra Super Mario. Det ser utroligt simpelt ud i videoen herover, men det kræver en hel del programmerings-skills rent faktisk at få det til at fungere.

Vi glæder os bare til, at der forhåbentlig kommer en færdigudviklet app, browserudvidelse eller yndlingsoverspringshandling ud af det.

 

Læs også: Digi-snacks: ‘Jurassic World’ med pølser, kilometertæller til internettet og ‘Tekken’-kænguruen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af