Snapchat-opdatering: Der er dukket en mystisk sektion op til emoji-trofæer

Snapchat-opdatering: Der er dukket en mystisk sektion op til emoji-trofæer

Som vi omtalte i går, har Snapchat lavet en ny, ret omfattende opdatering. Men vi missede en lidt mystisk del af opdateringen, nemlig en særlig sektion, der tilsyneladende rummer emoji-trofæer, som du kan låse op ved at udføre bestemte opgaver i Snapchat. Det beretter The Next Web.

Den nye sektion optræder kun på iPhones og er tilsyneladende ikke helt færdigudviklet. Opgaverne i den såkaldte ‘Trophy Case’ omfatter eksempelvis at tage ti snaps med blitz med forsidekameraet. På den måde er det en slags spil indbygget i appen.

Hvilke belønninger man får for at løse opgaverne i ‘Trophy Case’ vides ikke, men muligvis kommer de i form af nye emojis.

Trophy Case
Her er et eksempel på, hvordan den nye ‘Trophy Case’ ser ud. Du finder den ved at slide ned ved den røde pil.

Med sådan en spil-imiterende opdatering sætter Snapchat en meget tyk streg under, at de stadig er klar til at lege og tage Snapchat i helt nye retninger.

Læs også: Kæmpe Snapchat-opdatering: Spritnye emoji-muligheder, mindre dataforbrug og snapcodes på video

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af