9 fordele ved at opdatere til iOS 9: Bedre batterilevetid siger vi ikke nej til

9 fordele ved at opdatere til iOS 9: Bedre batterilevetid siger vi ikke nej til
Apples Craig Federighi præsenterer de nye funktioner i iOS9 under sommerens udviklerkonference WWDC.

En ny opdatering til iPhone er på gaden. Den niende version med navnet iOS 9.

Der er ikke de helt store ændringer i den nye opdatering og tidligere har brugere været utilfredse med at deres ældre iPhones blev langsommere af opdateringen samt at den krævede meget plads. Den nye opdatering anbefales da heller ikke, hvis din iPhone er ældre end en iPhone 4.

Med hensyn til plads fylder denne opdatering kun 1,3 GB, og derfor kan de fleste opdatere uden problemer. Skulle det alligevel blive problematisk kan man let opdatere via iTunes på sin computer, hvilket skulle løse diverse problemer med pladsmangel.

Der er også andre væsentlige fordele ved at opdatere – vi har samlet 9 nye, brugbare og opdaterede funktioner der taler for at opdatere til iOS 9.
iOS 9 fontred

3 små, men bemærkelsesværdige nyheder i iOS9

Skrifttype og tastatur

Apple har skiftet skrifttype til en ny font, der hedder ‘San Fransisco’ som de selv har udviklet. Det er ikke noget man bemærker meget, men hvor ens tastatur før i tiden udelukkende bestod af store bogstaver, skifter tastaturet nu automatisk mellem store og små bogstaver. Man skal lige vænne sig til, at tastaturet skifter, mens man skriver, men som med så meget andet, går der nok ikke længe før vi ikke bemærker det mere.

Kan du bare ikke vænne dig til det, kan du deaktivere funktionen og få de store bogstaver tilbage således: Indstillinger – Generelt – Tilgængelighed – Tastaur og deaktivere Vis taster med små bogstaver.


Musik-app forslag

Apple introducerer også en anden lille ændring, der i sig selv ikke er en revolution, men som er ganske smart, når man er på vej ud af døren med høretelefonerne i den ene hånd og buskortet i den anden. Din iPhone kommer med forslag til, hvilken musik-app den regner med du vil tænde, lige så snart du sætter høretelefonerne i telefonen. Forslaget er baseret på hvilken app du anvender mest til at lytte til musik. Småt, men smart.


Hjælp til Wi-Fi

Med iOS9 kan du sætte din iPhone op til automatisk at skifte over til at benytte netværksforbindelsen, hvis du bevæger dig ind i et område med dårlig Wi-Fi-forbindelse. Funktionen kan aktiveres under Indstillinger og Mobil – og så helt nede i bunden.

Bonusinfo: Man kan nu øverst i Indstillinger søge, så man ikke skal scrolle rundt i undermenuer efter den indstilling, man leder efter. Man skal dog vide præcis, hvad indstillingen hedder, før den kan finde det.

ios-9-batteryred

3 opdateringer med “endelig”-faktor

Forlænget batterilevetid

Der er kommet en ny funktion i indstillinger, der hedder ‘Batteri’. Her kan du slå en energibesparende funktion til og fra. Slår du den til, slukker du for en række processer, der normalt kører i baggrunden, såsom mail og apps.

Den slås automatisk fra når du har tilstrækkeligt med strøm på din telefon. Har du ikke slået den til automatisk, bliver du spurgt om du vil aktivere den energibesparende funktion, når dit batteri når 20 procent.

Bonus-strømbesparelse: Den automatiske låsefunktion som før slog til efter minimum 1 minut, kan nu sættes ned til 30 sekunder, så du kan spare endnu mere på batteriet.


Noter

Appen Noter har fået en god og fortjent portion opmærksomhed i denne opdatering. Den er stadig effektivt og simpel at anvende, men har nu fået en række funktioner, der er enormt brugbare.

Man kan tilføje billeder, afkrydsningsbokse og anvende et lille tegneværktøj i sine noter og kategorisere sine noter i mapper.

Dine slettede noter gemmes i en mappe, og vil automatisk blive slettet efter 30 dage – derfor bliver du heller ikke længere spurgt om du nu er sikker på, du vil slette din note.

iOS-9-notes-appred


Billeder

Med iOS9 kan man også endelig vælge flere billeder på én gang blandt sine fotografier, og sende så mange man vil ad gangen. Dette var kun muligt i forbindelse med sletning af billeder før.

Derudover er der kommet flere automatisk kategoriserede mapper til dine billeder, eksempelvis ‘Skærmbilleder’ og den virkelig brugbare ‘Selfies’, så du aldrig mere skal lede din kamerarulle igennem efter et flot selvportræt.

iOS-9-photo-select
iOS-9-public-tranist-info-on-iPhone_compressedred
3 simple funktioner, vi har savnet

Videokvalitet

Nu kan du selv vælge hvilken kvalitet, du vil optage video i, og på den måde køre all in på HD-optagelse i høj kvalitet eller vælge mere pladsbesparende kvalitet, alt efter hvad man filmer.

Du ændrer kamerakvaliteten under Indstillinger – Fotos og Kamera – Kamera.


Hold styr på dine notifikationer

Får du mange notifikationer og kan slet ikke holde styr på dem? Efterhånden spammer de fleste apps dig med push-notifikationer og meddelelser, som man længe har kunnet administrere i sine indstillinger under Meddelelser. Man har kunnet se det samlede overblik over, hvad man har fået ind i meddelelsesoversigten, ved at hive oppefra og ned på skærmen.

Men nu kan man organisere sine notifikationer lettere og sortere dem så de ligger kronologisk eller sorteret efter app i meddelelsesoversigten. Gør dette via Indstillinger – Meddelelser – Meddelelsesoversigt.


Kort med offentlig transport

Du kan nu i iPhones egen Kort-app søge på offentlig transport, så du endnu nemmere kan finde frem til din destination.

Dog er dette indtil videre kun muligt i udvalgte byer, og ikke i Danmark. Men skal du for eksempel til New York er det ganske brugbart til at finde rundt. Mon ikke funktionen med tiden kommer til at blive udvidet til endnu flere byer, så vi ikke allesammen bare bruger Google Maps, som netop har denne funktion i sin app.

Læs også: Apple slår egne rekorder: 10 millioner iPhone 6S solgt i forsalg

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af