‘Birdman’, ‘Alien’ og ‘Pulp Fiction’ bliver virtual reality-film i 2016

‘Birdman’, ‘Alien’ og ‘Pulp Fiction’ bliver virtual reality-film i 2016

20th Century Fox har indledt et samarbejde med det Facebook-ejede virtual reality-firma Oculus om at udgive over 100 af filmselskabets største succeser til virtual reality-headset. Udover at se filmene med Oculus Rift, der kommer i første kvartal af 2016, så bliver de tilgængelige på det allerede udkomne Samsung VR-headset.

Således kan vi forvente at leje eller købe titler som ‘Birdman’, ‘Alien’, ‘Die Hard’, ‘Gone Girl’, ‘Kingsman: The Secret Service’ og ‘Cast Away’ på Oculus’ biografplatform Oculus Video i løbet af 2016. Det kom frem under Oculus’ årlige udviklingskonference Connect i sidste uge. Studiet Lionsgate vil desuden tilføje ‘Pulp Fiction’ og ‘The Hunger Games’ til porteføljen.

Men hvis du forventer, at du får chancen for at træde direkte i Ellen Ripleys støvler og gå ombord på Nostromo i den første Alien-film, som var det en Star Wars-trailer, så kan du godt skrue forventningerne lidt ned. Du kan indstille størrelsen på skærmbilledet, så du kan se filmene i et lille format eller større biograflignende format – hvilket adskiller sig lidt fra virtual reality, som vi kender det.

Læs også: Ny Foals-video er en banebrydende sort/hvid virtual reality-oplevelse

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af