Verdens mest populære apps, ifølge en ny rapport fra analysefirmaet App Annie, er ikke overraskende domineret af Facebook, Google og Apple som indtager otte ud af ti pladser på top 10-listen.
Facebooks apps dominerer med fire apps i top 10, herunder Facebook-appen på førstepladsen, Facebook Messenger som nummer to, Instagram på fjerdepladsen og WhatsApp Messenger som nummer seks.
Herefter følger Google og Apple med hver to pladser på listen, mens Microsoft og Twitter hver har en plads i top 10.
Går man rundt med en iPhone i lommen har man helt sikkert også mindst én af disse apps, hvis ikke dem alle sammen. Trods flere år på bagen, downloades disse apps hver måned flere millioner gange.
Det er heller ikke overraskende, at over halvdelen af disse apps primært er apps med sociale og delevenlige funktioner.
De mest populære spil, både målt på flest downloads og største indtægter, som også stadig downloades flere millioner gange om måneden trods tre år på bagen, er Candy Crush Saga på førstepladsen efterfulgt af Clash of Clans.
Analyse-sitet bag disse tal har analyseret data fra juli 2010, hvor de startede med at overvåge App Store. En nyere teknologi kan også vise hvilke apps som er mest brugt.
App Annie har offentliggjort mange flere toplister – såsom hvilke apps, der rager flest penge ind og mest aktive apps – som du kan downloade og dykke ned i HER.
Læs også: Ti apps, der kan hjælpe dig i form efter sommerferien