Facebook ommøblerer din profil og introducerer video-profilbilleder

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Facebook er i færd med at rulle en omfattende opdatering til din profil ud. Der har ellers været relativt stille omkring ændringer på profilen siden coverbilleder kom til i 2011, men nu sker der noget igen.

Opdateringen, der i første omgang kun er på vej til få udvalgte iPhone-brugere i USA og England, har primært fokus på dit profilbillede. På mobilappen rykker billedet ind midt på og få to afgørende nye features. Den første medfører, at du kan have to profilbilleder. Dit sædvanlige – måske lidt mere seriøse billede – og et aktuelt billede, der for eksempel viser, at du er på vej til Roskilde, glæder dig til The Oscars eller støtter #RefugeesWelcome. Efter et par sekunder skifter billedet.

Den anden er profilbilleder, der kan være en lille video. Den kan vare op til syv sekunder og looper automatisk som et Vine. Det er tidligere blevet testet blandt Facebook-ansatte.

01-video_gifs_final_opt3_large-2

 

Desuden kommer der en helt ny vægtning af indhold på profiler. Hvor de gamle profiler fokuserede på seneste indlæg, så er profilen nu mere en – ja – profil. Du bliver bedt om at skrive en lille biografi om dig selv (som kan laves med emojis) og dine oplysninger og billeder vil blive prioriteret højere end din timeline.

I første omgang er ændringen kun til mobilappen, men formodentlig vil nogle af ændringerne også slå igennem på laptop.

Læs også: Facebook: Forklar, hvorfor du ikke kan komme til et event

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af