Twitter fyrer over 300 medarbejdere – og afføder negative Twitterstorme

Twitter fyrer over 300 medarbejdere – og afføder negative Twitterstorme
Twitters grundlægger og nu administrerende direktør, Jack Dorsey.

Der er stormvejr hos Twitter og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Twitter annoncerede i går en omstrukturering der vil koste 336 jobs, ca. 8 procent af den totale arbejdskraft i firmaet.

Udmeldingen kommer fra Twitters CEO Jack Dorsey, blot dage efter han overtog stillingen efter et langt tumultarisk forløb, hvor han fungerede som stedfortrædende direktør. I hans tweet fortæller Dorsey at beslutningen var svær omend nødvendig, og linker til det fulde brev, hvori han blandt andet skriver at “verdenen har brug for et stærkt Twitter”:

   

Fyringsrunden blev temmelig uheldigt leveret fra Dorseys side – og det er Twitter et fremragende medie til at fremhæve. Blandt andet skrev Jack Dorsey i sit uddybende brev, at breve som dette ofte er »fyldt med virksomhedssnak, så han ville sige det, som det var«. Hvorefter han spækker brevet med passager, der går alt andet end lige til sagen. Det var der flere, der påpegede, blandt andet i et blogindlæg, der fjernede al den unødige firma-jargon.

 

Læg dertil den mildest talt tossede fyringsprocedure, som Twitter tilsyneladende har lagt for dagen: »Vi har slettet dit login, så finder du nok ud af, du ikke arbejder her længere«.

   

I hvad der kun kan beskrives som værende et noget mistimet sammentræf, begyndte #GiveTwitterASlogan at trende få timer inden nyheden om nedskæringer. Hashtagget blev lige fra start brugt til at disse Twitter, af brugeren @ShutUpAmanda.

 

Men efter Dorseys udmelding begyndte Twittersfæren at lyse op med brugere der kædede fyringerne og hashtagget sammen:

 

Allround, en noget mislykket dag for Twitter i PR-departementet.

Læs også: Ikke mere mikroblogging: Twitter overvejer at udvide 140-tegnsgrænsen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af