Icona Pop har et lille trick oppe i ærmet for deres nye single ‘F.U.’ Den kommer nemlig i første omgang kun som en del af 360-graderskoncertoplevelsen i lyd og billeder ‘Circle of Sound’.
‘F.U.’ vækker minder om Icona Pops massive hit ‘I Love It’, der i grove træk fungerede som sommerhittet i både shorts-sæson ’12 og ’13. Nogle af de samme ligeglade skråt op-fingre er rejst i både musikken og teksten.
Centrum for musikoplevelsen er Samsungs Wireless Audio 360-højtalere, der er et anderledes take på streaminghøjtalere, hvor lydoplevelsen er den samme hele vejen rundt om højtaleren. Den behøver altså ikke stå i hjørnet og spille ud i lokalet. Icona Pops uropførelse af nummeret er også filmet i 360 grader, så oplevelsen fra højtaleren understøtter billedfronten.
Du kan høre en snas af singlen i videoen herover opleve hele premieren på singlen HER. ‘F.U.’ er det andet nummer, de spiller – og du styrer helt selv, hvilken vinkel, du ser den fra.
Du kan kun høre ‘F.U.’ via Samsungs 360-gradersoplevelse indtil 23. december, hvor singlen bliver tilgængelig på streamingtjenesterne.
Læs også: Ny Foals-video er en banebrydende sort/hvid virtual reality-oplevelse