HTC’s kompetente virtual reality-headset får dansk pris og en ekstra inkluderet spiltitel

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fra og med i dag kan forbrugerversionen af HTC’s virtual reality-headset Vive forudbestilles og dermed er prisen for den kommende brille også blevet offentliggjort. Prisen i Europa bliver 899 euro, hvilket vil sige 6.706 danske kroner – altså lidt af en udskrift for de fleste dødelige – og også væsentligt mere end for eksempel konkurrenten Oculus Rift, der står i 5.000 kroner.

Forudbestiller man Vive lige nu får man et ekstra spil oven i hatten, når headsettet skibes afsted til forbrugerne 5. april. Det drejer sig om ‘Tilt Brush’, der er et maleprogram i 3D, hvor din palet omfatter stjerner, lys, ild og meget andet.

Derudover følger ‘Job Simulator: The 2050 Archives’ også med: Et humoristisk spil om fremtiden, hvor man kan få lov at prøve, hvordan det er at have et job efter robotter har overtaget alle funktioner i samfundet. Sidst, men ikke mindst følger ‘Fantastic Contraption’ med, der går ud på at bygge maskiner, som man kan teste i den virtuelle verden.

I sidste uge blev HTC Vive endeligt afsløret på Mobile World Conference og det fik flere medier til at kalde det den største konkurrent til Oculus Rift. HTC Vive kommer med to trådløse controllere, bevægelsessensorer til lokalet, et indbygget kamera og selvfølgelig en brille.

Læs også: Interview med danske virtual reality-pionerer: Er VR-koncerter fremtiden?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af