Når der laves lister over kvindelige figurer i computerspil, er der som regel fokus på bryster, manglende påklædning og wanking-potentiale.
Men i dagens anledning prøver vi noget nyt. Vi hylder nemlig kvinderne, der gør computerspil værd at bruge tid på, som de faktisk fortjener det.
Det er jo kun kvindernes internationale kampdag én dag om året – men de her kvinder er totalt badass, sparker røv på normer og er meget mere end yndige digitale dukker hele året ud.
1. Lara Croft (‘Tomb Raider’)
Lad os lægge ud med det største sexsymbol, som spilbranchen nogensinde har kreeret. For lige siden dagene med enorme trekants-agtige polygon-bryster har Lara Croft været enhver dreng (og piges) hede drøm.
Men lad os bare være ærlige. Jo, frk. Croft ser hammergodt ud, men hendes største fortrin sidder altså ikke på hendes brystkasse. Det er derimod hendes evner som arkæolog og skattejæger, der driver værket, og de sidder lige i skabet.
At hun samtidig har fået en mindre genoplivning med de seneste års spil, hvor vi har fået en mere sårbar side at se, er kun en bonus. Lara er (eller burde i hvert fald) være et langt større forbillede for unge piger end Amalie, Kardashian-klanen og alle andre realitystjerner – polygonbryster eller ej.
2. Chell (‘Portal’)
Okay, så Chell er måske lidt af et kontroversielt valg, for selvom hun agerer hovedrolle i den fortrinlige ‘Portal’-serie, så er hun også en af de mest intetsigende kvinder i spil – og det er altså ment helt bogstaveligt, for hun siger absolut intet i de to spil.
Alligevel er hun en af mest handy kvinder, som man kan få glæde af at gelejde rundt. Som forsøgskanin hos de mildest talt skumle Aperture Science giver Chell aldrig op, selv når det ser helt sort ud.
Det er også derfor, at Chell er en af de mest ihærdige kvinder, som spilhistorien har budt på. Det kan godt være, at hun slet ikke er ‘Portal’-spillenes stjerne, men hun stråler som den stærkeste figur til at påtage sig en sisyfos-opgave, og det kræver altså respekt.
3. Commander Shepard (‘Mass Effect’)
Åh, FemShep. Seriøst. Det her giver absolut ingen mening for de folk, der aldrig har spillet ‘Mass Effect’, men FemShep, som den kvindelige udgave af spillets hovedperson kærligt bliver kaldt, er i top tre over de mest ikoniske kvindelige hovedroller nogensinde – spil, film, whatever.
Det skyldes ikke mindst, at kvinden bag FemShep, skuespillerinden Jennifer Hale, leverede en så overbevisende præstation, at bare stemmen bag FemShep var nok til at give kuldegysninger.
Og ja, man skabte jo sådan set ens helt egen FemShep, for ‘Mass Effect’ var trods alt et rollespil, men i sidste ende var Shepard en kvinde med ben i næsen, følelserne på det nogenlunde rette sted og evnen til på tragisk vis at redde hele galaksen. Vi savner dig, Shepard. <3
4. Samus Aran (‘Metroid Prime’)
Det er egentlig meget ironisk, at en af de mest ikoniske spilfigurer nogensinde chokerede en hel verden ved at afsløre, at hun faktisk var kvinde.
Samus Aran startede nemlig livet som en hårdkogt soldat, der gemte sig under et tungt, identitetsskjulende outfit, men da det i noget af et twist røg af, viste det sig, at spillerne havde guidet to XX-kromosomer rundt.
At det kom som så stort et chok siger måske mest om spilbranchen, men det ændrede ikke på Samus’ popularitet, som i øvrigt aldrig daler på trods af, at hun faktisk kan fejre 30-års jubilæum i år.
5. Faith Connors (‘Mirror’s Edge’)
Det kan godt være, at Faith Connors virker som lidt af en flad person, for ‘Mirror’s Edge’ er ikke et spil, der giver sin hovedrolle meget rum til at udfolde sin personlighed.
Det er dog ganske positivt, for i stedet for at fokusere på Faith som person blev hun i stedet fremstillet som et parkour-monster på flugt fra en totalitær regering og – endnu vigtigere – en kvinde, som både piger og drenge så op til ude i den virkelige verden.
Faktisk fik Faith et temmelig dedikeret kultfølge, hvilket nu resulterer i en efterfølger senere på året, som forhåbentlig bliver et glædeligt gensyn med en kvinde, der ikke behøver at sige ret meget for at inspirere et hav af gamere.
6. Samantha Greenbriar (‘Gone Home’)
Samantha Greenbriar får måske ikke mange klokker til at ringe, men hvis nu vi siger søsteren i ‘Gone Home’, så har du måske en idé om, hvem hun er.
Det var egentlig Samanthas søster, der fik opmærksomheden i ‘Gone Home’ som hovedpersonen Kaitlin, men Samantha burde få en stjerne for at turde være sig selv. Igennem hele spillet fulgte man hendes kamp med sig selv og hendes følelser, da det gik op for hende, at hun var forelsket i en anden pige.
Hvad der nemt kunne have været en ligegyldig sidehistorie blev i stedet en hudløs ærlig rejse ind i en ung kvindes sind, og det kræver altså nosser (hvilket er et ironisk ordsprog i denne sammenhæng). Verden har brug for flere som Samantha Greenbriar – spilverden i særdeleshed.
7. Nariko (‘Heavenly Sword’)
‘Heavenly Sword’ var et spil, der delte vandene hos mange, men én ting, vi kan blive enige om, er, at hovedpersonen Nariko leverede en indsats, der fortjente en efterfølger.
Hun blev født i et år, hvor profetien havde spået en kriger af Guds nåde, men eftersom hun var kvinde, var opfyldelsen af profetien mildest talt skuffende. Lyder det bekendt? At en kvinde ikke kan gøre en mands arbejde?
Ironisk nok viste det sig, at Nariko var mere end i stand til at opfylde rollen som en kriger, der ikke tog imod det mindste nederlag. Hun var hårdhudet, badass og pisse sej – et digitalt slag for ligestillingen og alle tvivlerne (hej GamerGate!).
8. Alyx Vance (‘Half-Life 2’)
Hvis du spørger enhver gamer, hvem de kan huske som ikoniske kvinder fra PC-spillenes storhedstid for lidt over ti år siden, vil de unægteligt nævne Alyx Vance.
Nogen vil måske fremhæve hende som über-sexsymbolet for nørder, men en del vil nok vove at påstå, at hun faktisk bare var vanvittig cool. Som sidekick til Gordon Freeman i ‘Half-Life 2’ var hun ikke kun sjov og en god ven, men også ekstremt ressourcefuld, når det brændte på.
Det kan godt være, at hun ikke var selve hovedrollen i ‘Half-Life 2’, men det var hende, der stjal rampelyset. Hvis bare man havde en ven som Alyx.
9. Bayonetta (‘Bayonetta’)
Kan vi lige slå fast, at bare fordi man oser af sex, så er man ikke en skøge? Og hvis du er uenig, så tag lige kampen op mod Bayonetta.
Bayonetta er nemlig indbegrebet af sexbombe, men ulig Japans forkærlighed for mildest talt bizarre fremvisninger af sexsymboler, så er Bayonetta en strong independent woman who don’t need no man.
Selv Beyoncé kunne lære noget af Bayonetta, og selvom hun toner frem med sekretærbriller og lokkende kavalergang, så er det altså ikke ensbetydende med, at hun er ude efter billige point. Hun er derimod en kvinde med et stort K, der bare mejer al modstand ned. Respekt.
10. Sarah Kerrigan (‘StarCraft’)
Det kan godt være, at Sarah Kerrigan (med stemme fra badass-cylon Number Six aka. Tricia Helfer) er ond. Faktisk er hun en af de mest gennemførte skurke i computerspillenes historie, men på den gode måde. For hvis bare alle skurke var skrevet som hende, ville det være komplet uinteressant at spille helten.
Selvom alt burde tale imod Kerrigan, er hun af de mest interessante kvinder, som spil nogensinde har budt på. Man føler med hende, man føler mod hende, man føler faktisk bare en helt masse ting, når hun folder sig ud.
Og folder sig ud, det gør hun. Det er til UG, som den gamle skole ville sige, men ikke som en hul kliché af hverken en skurk eller kvinde. Det er derimod som en stærkt gennemført person, der bare er endt på den forkerte side af kampen (eller den rigtige afhængig af, hvem man spørger), og så er hun tilfældigvis kvinde.
Læs også: Årets ti bedste indiespil: Alt fra introvert kunst til ultravold høj på syre og billig amfetamin