Microsoft har det notorisk svært med at få de unge brugere til at få spenderbukserne på, og købe en Windows-computer frem for en Mac. Især folk, der bruger deres computer til de mere kreative genrer, såsom video- og musik-redigering.
Så hvordan får man unge, kreative og smarte typer til at købe ens produkt? Man laver da bare en corny reklame-sang, skruer op for selvironien og rimer “mac” på “cat” og “hat” – og synger om, hvor god din dims er fremfor konkurrentens.
Det har Microsoft i hvert fald gjort i en ny reklamevideo.
I sangen bliver der flere gange gjort opmærksom på, at Mac-computere ikke har touch-skærm, der ikke følger en tegnepen med, og Microsoft får også nævnt, at Mac-computere er firkantede, og altså ikke så flot designede som deres Surface.
Man kan dog godt kritisere Microsoft for at sammenlignes æbler og pærer. Det ville i al fald have været lidt mere fair at sammenligne Surface Pro 4 med eksempelvis Apples iPad Pro, der har både tastatur og stylus-pen. Men handsken er i al fald kastet. Endnu engang.
Læs også: #FAIL: Microsoft forsøger at være nede med de unge, internettet krummer kollektivt tæer