Snapchats seneste opdatering er en dristig (og potentielt farlig) én af slagsen, omend ret fascinerende. Ved at knibe sammen på kameraskærmen kommer du til Snap Map, hvor du – hvis du giver adgang til at bruge din placering – kan se din egen og andres Bitmoji, foruden vildtfremmedes Stories på et kort, for eksempel fra festivaler eller andre begivenheder. På den måde kan du se, hvor folk befandt sig sidst de åbnede Snapchat. Du kan også se, hvis der er flere af dine venner samme sted.
Og sidstnævnte har vist sig problematisk for de, der har svært ved at holde sig til én partner. Der er nemlig allerede forlydender om på Twitter, at nogen er blevet taget i utroskab takket være funktionen.
The SC update already caught my cousin cheating.. he talking bout suing snapchat for emotional distress cause his girl broke up with him. ?
— L Rosette (@Chinorad_) 26. juni 2017
Andre har en lidt mere satirisk tilgang til det:
He won't be the first and he won't be the last, first victim to fall fatal of the new snapchat update #cheat pic.twitter.com/cVhuwMMbnl
— Morgan Johnston (@Morgan8Johnston) 22. juni 2017
Og selvom tweetet herover er fake news, så er Snapchat efterhånden et gammelkendt instrument til at holde sidegeschæften åben. Og uanset hvor rent dit mel er, kan det hurtigt blive et privatlivsproblem på mange niveauer, at Snapchat afslører din placering. Tænk bare på sygedage, stalkere og surpriseparties.
I tilfældet utroskab er det dog svært ikke at være en lille smule skadefro, når moralen er så soleklar:
If y'all are so worried the snapchat update is going to ruin your relationship when you're cheating… DON'T CHEAT?
— Jack Kentopp (@Jack_Kentopp) 25. juni 2017
Inden koldsveden og paranoiaen spreder sig i dit kød, så er det en funktion, som du ganske tydeligt skal give Snapchat lov til at bruge.
Læs også: Snapchat Spectacles er nu tilgængelige i Danmark – de første automater landet i Europa