Da Snapchat først lancerede deres kamerabrille Spectacles i USA, var det samtidig en skråt op-finger til resten af kloden, der skulle have en fixer i staterne for at få fat i brillen – der overraskende nok blev et wearable-hit.
Nu er ventetiden ovre. De første Spectacle-automater, som i første omgang var den eneste metode til at købe brillerne, er landet i Europa, nærmere bestemt London, München, Venedig, Barcelona og Paris.
Men selvom den første automat endnu ikke er nået til Danmark, så kan du nu bestille dem online – lige i tide til festivalsæsonen.
De kommer til at stå dig i omkring 1.100 kroner og fås i rødlig, grønlig og sortlig.
Læs også: Snap Inc. kan bryde den kiksede forbandelse, der hviler over wearables