Han Kjøbenhavn klipper og klistre igen Puma-sneakers

Han Kjøbenhavn klipper og klistre igen Puma-sneakers
Han Kjøbenhavn x Puma Clyde Platform

Da Han Kjøbenhavn sidste år lancerede et større samarbejde med Puma, der både inkluderede tøj og sneakers, stod det klart, at det var starten på et længerevarende samarbejde, hvilket kun gjorde det endnu stærkere for det danske brand.

Nu er parterne så klar med fortsættelsen, der igen inkluderer en minitøjkollektion samt flere sneakers. Umiddelbart tager Han Kjøbenhavn igen sin blanding af noget råt og klassisk med ind i samarbejdet, så t-shirts og trøjer har en hårdt, fotokopieret print, mens et par joggingbukser og en frakke bruger de klassiske nålestriber.

Sponsoreret indhold
Portræt af Pernille Smith-Sivertsen fra Blondage
Pernille fortæller om at finde sin egen stemme i musikken. Mød hende og flere kreative kvinder i 'Portraits by Spotify | Sonos'.
EKSTERNT LINK
Spotify | Sonos

Det er dog de fem sneaker-modeller, som stjæler opmærksomheden. De arbejder videre på det dekonstruktionstema, som der også var lidt af i den første del – og i Han Kjøbenhavns Airwalk-samarbejde – hvor tydelige syninger og et patchworkdesign er en del af looket.

Han Kjøbenhavn x Puma Netfit

Denne gang har designeren Jannik Wikkelsø Davidsen og co. givet deres bud på modellerne Suede, Court Platform, Tsugi Netfit, Tsugi Mi og Abyss samt Leadcat-sandalen, hvor det især er Court Platform og Tsugi Netfit, der stikker ud med deres dekonstruerede looks.

Han Kjøbenhavn x Puma Suede

Kollektionen lanceres den 24. marts, hvor den skulle komme til salg i Han Kjøbenhavns egne butikker og online.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – sålhybrider, glimtende New Balance og Nakeds Adidas-collab

Han Kjøbenhavn x Puma Tsugi Mi

Han Kjøbenhavn x Puma Abyss

Han Kjøbenhavn x Puma Leadcat