’De satans chefer 2’
’De satans chefer 2’ er det filmiske svar på The Village People – du ville aldrig indlemme dem i dit officielle musikkatalog, men når ’YMCA’ brager ud af højtalerne kl. 3 om natten på den lokale, sniger armene sig alligevel op over hovedet i et overraskende entusiastisk ’Y’.
Der skal ikke herske tvivl om, at ’De satans chefer 2’ hverken er stor eller fornem filmkunst. Og var man ikke fan af den originale finanskrisekomedie ’De satans chefer’ fra 2011, er chancerne for, at man vil knuselske denne stærkt repeterende toer, lig nul. Ej heller kan det anbefales at udløse billet, hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med de uheldige helte Nick (Jason Bateman), Dale (Charlie Day) og Kurt (Jason Sudeikis), eller »Nickerdale«, som trekløveret døber deres nystartede firma.
Men morede man sig til gengæld over de håbløse venners ufrivillige narrestreger og uafbrudte bitcheri i den første film, venter der et par uanstændigt syndige grin i det taknemmeligt anonyme biografmørke.
Nick, Dale og Kurt er siden, vi slap dem sidst, sprunget ud som selvstændige med Dales opfindelse ’The Shower Buddy’, en gadget, der på tidsbesparende, om end absurd vis blander vand og shampoo i brusebadet. De nyudklækkede chefer i egen butik kontaktes snart af den stinkende rige forretningsmand Bert Hansen (selveste Christoph Waltz), som sammen med sin hovne playboy af en søn (Chris Pine på slap line) i et snuptag vil opkøbe patentet på The Shower Buddy. Men vor hovedpersoner betakker sig, forblændede af den blåøjede amerikanske drøm’, hvilket trioen dog inden længe fortryder bitterligt, da Hanson Senior naturligvis tager Nickerdale godt og grundigt ved snotnæserne i et udspekuleret investerings-coop.
Pludselig trues firmaet af konkurs, og Nick, Dale og Kurt ser sig nødsaget til at udklække endnu en fabelagtigt idiotisk plan for at redde privatøkonomien og den smule ære, der måtte være tilbage efter den fejlslagne plan om at myrde cheferne fra helvede i den første film.
Denne gang vil de tre antimusketerer således ikke slå nogen ihjel, men ’blot’ kidnappe Hanson Jr.. »Det her er meget sjovere end mord. Jeg tror, vi har fundet vores niche!« udbryder Kurt begejstret, da han og vennerne søsætter deres operation fuck-up, der sørme også involverer ekscheferne Julia (Jennifer Anistons sexafhængige tandlæge) og Dale Harken (Kevin Spaceys psykopat), samt den snu Motherfucker Jones (Jamie Foxx).
Det er ærgerligt, at instruktør Sean Anders ikke synes interesseret i at udforske ’De satans chefer 2’s essentielle paradoks og mest besnærende aspekt: Tre stakkels lønslaver genfødt som tre satans chefer. I stedet gentages etterens velkendte formular, og selvom det da til tider er skægt, er det ikke tilstrækkeligt.
Hvordan jeg alligevel endte med at klukke, til en bittelille tåre undslap øjenkrogen, vides ikke.
Kort sagt:
Har man ikke set de ’De satans chefer’, eller fandt man ikke trekløveret Bateman, Day og Sudeikis gumpetunge forsøg på at myrde deres respektive slavepiskere synderligt morsom, vil man hade denne gentagelsestoer. Alle andre vil fnise cola ud af næsen.