En måneds tid før festivalstart af NorthSide blevet ramt af en aflysning: Hovednavnet Sam Smith kommer ikke til at give koncert i Aarhus.
Aflysningen skyldes en overanstrengelse af stemmebåndene med tilhørende blødninger, som til en start resultere i en række aflyste koncerter i Australien. Eftermælet har dog været værre end som så, og nu er meldingen, at Smith ikke må synge før juli – hvilket jo ikke rigtigt går op med NorthSide.
»Jeg er meget ked af at måtte fortælle, at efter at have kæmpet med at få restitueret mine stemmebånd er de desværre ikke blevet bedre, og jeg har derfor brug for en operation. Jeg er helt ødelagt over at skulle melde afbud til alle de koncerter og events, jeg skulle have spillet til. Lægerne siger, at jeg kan være tilbage om 6-8 uger, og jeg glæder mig til igen at kunne synge for jer«, siger Smith, mens NorthSides talsmand John Fogde har følgende kommentar: »Vi er helt utroligt kede af, at Sam Smith ikke når at blive rask inden koncerten på NorthSide. Det er meget ærgerligt, men da hans helbred trods alt er det vigtigste, så har vi fuld forståelse for, at han bliver nødt at aflyse«.
NorthSide arbejder i øjeblikket på en erstatning, men kan endnu ikke sige noget mere konkret.
Læs også: Q&A med NorthSides talsmand: »Vi har aldrig sagt, vi var en rockfestival«
Læs også: Her er NorthSides seks største scoops