Video: Kendte talkshowværter giver Stephen Colbert helt ubrugelige råd før debuten

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

For en lille uges tid siden forsøgte jeg ydmygt (og fuldstændigt uden kvalifikationer inden for emnet) at give Stephen Colbert gode råd i forhold til hans debut som vært for legendariske ‘Late Show’, som David Letterman slap tøjlerne på tidligere i år.

Jeg har endnu ikke hørt fra Colbert, men jeg går stærkt ud fra, at han naturligvis har læst mine ret gode råd, og at en frugtkurv er på vej.

Nu melder en flok andre (og lidt mere kvalificerede inden for faget end jeg) velmenende typer sig i koret og forsøger at give Colbert gode råd. Eller måske man snarere skulle kalde det dårlige råd – de er jo alle ret beset en slags konkurrenter. I hvert fald er det umiddelbart svært at udlede nogle super konkrete og direkte brugbare lektioner ud fra Kimmel og vennernes drillende og vage anbefalinger.

Om Colbert så har lyttet til mig eller nogle af hans verdensberømte talkshow kolleger vil vise sig senere i aften (dette er skrevet den 8. september). Jeg vil i hvert fald herfra min ydmyge lænestol glæde mig til at følge ‘Late Show’-løjerne i forhåbentligt mange år frem i tiden. Knæk og bræk, Hr. Colbert.

P.S. helst ingen figner i min frugtkurv. De er så tørre.

Kenneth Sarup er fast comedy-skribent for Soundvenue.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af