Tame Impalas Kevin Parker om ulovlig download: »Ingen er uskyldige. Alle har gjort det«

I går var Kevin Parker, Tame Impalas frontmand og sangskriver, forbi radiostationen BBC Radio 6 og blive interviewet. Her blev han spurgt om sin holdning til, hvorvidt musik bør være gratis eller ej. I fem minutters tid snakker han om sit eget forhold til musik, og hvordan værdien af et album er uafhængigt af dets pris.

»Selvfølgelig skal artister tjene penge og sådan noget, men jeg mener, at hvis man gør noget godt, hvis du skaber god kunst eller gode ting, så vil rigdommen finde dig på en eller anden måde. Ikke for at være alt for spirituel omkring det, men det er ikke en ting, der er værd at klage over. Hvis musik var gratis, tror jeg det ville ændre oplevelsen, men det gør det ikke nødvendigvis billigere eller mindre dybfølt«.

Han fortæller ligeledes, at han er ligeglad med at folk downloader hans musik, og at han selv har gjort det.

»Jeg bebrejder dem ikke. Jeg plejede selv at downloade musik ulovligt. Alle har. Ingen er uskyldige. Alle har gjort det. Hvis nogen siger »hey mand, jeg elsker dit album, det fik mig igennem et svært brud, men jeg downloadede det gratis«, så vil jeg sige »godt, det er godt!« Måske havde han ikke pengene til albummet, men hvis han lyttede til det og det betød noget for ham og det var en vigtig del af hans liv, så er det alt jeg nogensinde kan håbe og ønske på. Jeg vil ikke have hans tyve dollars«.

»Jeg mener nok, at musik ikke skal være gratis«, konkluderer han. »Men hvis folk kan gøre det gratis, så er der ikke noget man kan gøre for at stoppe dem«.

»Jeg er bange for, at jeg kommer til at lyde enormt uvidende«, siger han hen mod slutningen og griner. Hør de fulde fem minutter med Tame Impala-frontmanden nedenfor.

Læs også: Tame Impala kommer til Danmark med mesterligt nyt album

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af