Tame Impala giver deres første danske koncert i to et halvt år, når de den 3. februar besøger Falconer Salen.
Bandet, der har guitarist, sanger og sangskriver Kevin Parker ultimativt i front, er aktuelle med deres tredje album ’Currents’, hvor der er skruet ned for fuzz-guitaren og lagt vægt på en mere poppet og 80’er-præget synthesizerlyd.
Den nye retning er blevet modtaget med åbne arme, og vores egen anmelder gav topkarakter og skrev blandt andet: »Enhver skylder sig selv at prøvesmage albummet, der for alvor katapulterer Kevin Parker fortjent ud af forbipasserende hipster-psych-strømninger og op i en ny liga som en af det 21. århundredes finere popsangskrivere. He’s that good«.
Der er dermed lagt op til en oplevelse af de helt store, når australierne kommer til landet med det nye materiale.
Billetsalget starter fredag den 4. september.
Tame Impala (AUS)
3. februar
Falconer Salen
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort