Hold øje med: Sjæl I Flammers naive 80’er-pop burde gøre Thomas Helmig misundelig

Den unge fynske duo fra kollektivet Vellness Plader laver charmerende skæv og dansksproget lo-fi-pop.

SjaeliFlammer
Jeg ved ikke helt, om jeg er klar til en Kasper Winding-revival i dansk musik…

Indrømmet, det troede vi heller ikke, vi var. Måske er du som undertegnede vokset op med Winding og Lars Muhls ’Een gang strømer’-temamelodi, ’Sjæl i flammer’, på pladespilleren i barndomshjemmet, og hvis den gennemførte 80’er-æstetik med fuld knald på synthesizerne, blødt vuggende basgange og naive kærlighedstekster får dine nakkehår til at stritte, er Sjæl I Flammer nok et lidt for nostalgisk, kitschet bekendtskab.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så hvorfor skal jeg lytte?
Den danske duo, bestående af vennerne Anders Winkler og Jens Rubin fra Fyn, er en del af undergrundspladeselskabet/kollektivet Vellness Plader, der er godt i gang med at sætte standarden for en ny, og virkelig interessant, bølge af lo-fi-dyrkende popelskere, der ikke er bange for at omfavne 80’er-klenodierne – se for eksempel også på Bisses tydelige tråde til C.V. Jørgensen eller Franske Pigers blide 80’er-synthpop, og fortæl os, der ikke er en bevægelse i gang i den dansksprogede undergrund.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Er lyden overhovedet opdateret til 2016?
Sjæl I Flammer er, ligesom førnævnte kunstnere, alt andet end forudsigelige i deres udtryk og et gennemført friskt pust, trods deres åbenlyse 80’er-forkærlighed. Lyt bare til ’Jeg ser dig dybt’, hvor en øm tekst som »Står på gaden/ hører sange fra dit teenageværelse/ dine lange stænger/ stikker ud af vinduet« unægtelig vækker minder om en ung Thomas Helmig, der står herude og banker på, men hvor vaklende guitarakkorder og en overraskende, skæv sangstruktur bringer noget humor, friskhed og masser af original charme til lyden, så den aldrig kammer over i overnostalgisk 80’er-pastiche.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

OK, min sjæl er i flammer! Hvor får jeg fat i mere?
80’er-forkærlighed eller ej, så er det digitalt, du skal opsnappe nyt fra duoen, der endnu har under 100 følgere på Facebook (skynd dig, hvis du vil være firstmover!).Soundcloud (og her i artiklen) kan du finde Sjæl I Flammers yderligere to sange, den virkelig cute ’Ung med dig’ og ’Det tidspunkt i Jeans’ liv’, der i løbet af tre minutter skifter fra baryton og patosfyldte synthesizere til ’aha’-kor, funky basgange, forvrænget vokal og den, i al sin enkelhed, smågeniale, naive sangtekst »Og jeg ved at disse læber nok skal finde/ matchende læber« – så simpelt kan friske hjertesorger beskrives.

Sidstnævnte stammer i øvrigt fra Vellness Pladers første mixtape (hør nedenfor, download hos Soundcloud), som består af ligesindede eksperimenterende lo-fi-bands som Ectasy in Order, Kvindekamp og mig og møller, som virkelig er værd at tjekke ud, hvis du (heller) ikke kan få nok af den skæve, dansksprogede pop-revival.

Læs også: Hold øje med: dvsn laver smooth r’n’b med tråde til Drakes OVO Sound

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af