Mads Mikkelsens udenlandske eventyr går stadig forrygende med den kommende skurkerolle i ‘Doctor Strange’ og en rolle i verdens måske største franchisefavorit Star Wars i ‘Rogue One: A Star Wars Story’.
Stjernen har dog tilsyneladende begået lidt af en bommert, der til forveksling minder om flere ‘Game of Throner’s stjerner lemfældige omgang med plotinformation i interviews. Mikkelsen er nemlig kommet til at afsløre en tand for meget om sin nye rolle i ‘Rogue One’ i et interview med Sky News.
»Jeg læste manuskriptet, og det var virkelig smukt, og Felicity (Jones, red.) spiller denne unge, stærke kvinde, og jeg spiller hendes… far«. Mikkelsen indså hurtigt, at han havde talt over sig og tilføjede »Det var for meget, det er jeg ked af.« Og det kommer altså, lige efter han sagde, at han overhovedet ikke må sige noget om filmen.
Så det lader til, at Mikkelsen skal spille Jyn Ersos far i den stadigt meget hemmelighedsomgærdede ‘Rogue One’, som får premiere den 14. december
Danish actor Mads Mikkelsen reveals that he’s playing the father of the main character in Star Wars film Rogue One https://t.co/6dagUqZB2j
— Sky News (@SkyNews) 28. april 2016