Hører du til dem, der ikke kan få nok af Father John Misty, anbefaler vi på det kraftigste at følge ham på Twitter. Den digitale konto er nemlig et direkte indblik i sangskriverens underfundige (og ikke mindst, humoristiske) sind, hvilket gårsdagens tweet-strøm var et prima eksempel på. Her havde den kære Father John nemlig lavet sin helt egen lyrik til Jeff Beals temamusik til ‘House of Cards’.
Det lyder kugleskørt, og det er det bestemt også. Første vers begynder ellers med samme stærke dramatik, der også kendetegner Beals kompostion.
This hand I’ve been dealt
From beneath the deck
Is it the ace or jack
It’s the dealers bet— FARMER JAH MISERY (@fatherjohnmisty) 11. maj 2016
Man kunne med lidt god fantasi måske endda forestille sig Josh Tillman messe lyrikken i skøn harmoni med det stærke tema.
Under the wood Lies a sinking sand A whiskey injection The blogs are closing in — FARMER JAH MISERY (@fatherjohnmisty) 11. maj 2016
Men som altid lukker Tillman også her ballet med manér, der byder på en reference til Frank Underwood og bodyguarden Mitchums – lad os kalde det – hengivne forhold til hinanden.
Let’s make love to my bodyguard
Inside the House of Cards
– official lyrics to House Of Cards theme by Josh Tillman— FARMER JAH MISERY (@fatherjohnmisty) 11. maj 2016
Vi håber den coverglade Tillman tager nyfortolkningen af temaet med på live-repertoiret, når han i slutningen af maj giver tre danske koncerter i Aarhus og København.
Læs også: Father John Misty live-tweetede fra katastrofal Tinderdate