Google laver ny foto-app, der rent faktisk gør Apples Live Photos brugbare

Google – ja, Google – har lavet en app, der kun virker til iPhone 6S og 6S Plus – ja, kun iPhones. Appen, der hedder Motion Stills, stabiliserer baggrunden i dine Live Photos, men lader bevægelserne fortsætte i forgrunden. Det giver æstetisk langt mere behagelige gif-lignende filer. Resultaterne minder ret meget om cinemagraphs, der på det nærmeste er små kunstværker.

Tjek, hvordan det ser ud HER.

Et af problemerne med Live Photos har ellers været, at de sekunder før og efter, man har taget et billede, oftest er rystede og ufokuserede, så de udvidede billeder er reelt ubrugelige. Dertil kommer, at de dårligt kan deles på andre medier og på tværs af styresystemer.

Også det gør Motion Stills op med ved at omdanne Live Photos til enten gifs eller videoer. Oven i hatten kan man omsætte flere Live Photos til kollager med bevægelse, som kan deles på eksempelvis Instagram.

Motion Stills kan hentes til iPhone 6S og 6S Plus.

Læs også: Uber for timelønnet arbejde: Dansk app vil gøre fritidsjob nemme og fleksible

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af