Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
For et par uger siden delte French Montana det nye Drake-samarbejde ‘No Shopping’, og nu har makkerparret delt en tilhørende video, hvor der er skruet helt op for klichéerne med masser af ironisk distance.
I videoen, der er filmet ved kysten i Den Dominikanske Republik, optræder de to først som El Draké og French Montaña, to latinamerikanske golfkommentatorer med solide moustacher, hvorefter vi skifter location til et dyrt hus med dyre damer og pool, hvor de to har en fest af den federe slags.
‘No Shopping’ optræder på French Montanas kommende album, ‘MC4’, der udkommer den 19. august.
Læs også: Drake arbejder på nyt mixtape