Travis Scott er en umådeligt svær mand at stole på. I første halvdel af august aflyste han, hvad der skulle have været hans allerførste koncert i Danmark. Som om dette ikke var nok, lovede han op til flere datoer på sit kommende projekt med titlen ’Birds In the Trap Sing McKnight’, hvis udgivelse var lovet til den 26. august.
Men den 26. august kom og gik uden skyggen af projektet. Senere viste det sig, at albummets executive producer, Mike Dean, havde holdt det hypede udspil tilbage, da han eftersigende ville lægge en sidste hånd på det.
Nu er der nyt i den hidtil uforløste saga, da albummet er færdiggjort og vil få premiere i sin fulde længde i aften kl. 18.00 dansk tid på Scotts radioshow via Apple Music. Derefter vil det blive lagt op til streaming eksklusivt på selvsamme tjeneste – i hvert fald, hvis man skal tro Twitter-udmeldelser fra både Scotts radiomedvært Chase B og selve Apple Music.
Tjek bekræftelserne – og albummets dæmoniske cover – nedenfor.
Læs også: Vi rangerer: De syv stærkeste Travis Scott-produktioner gennem tiden
Læs også: Se Travis Scott give den som actionfigur i bizar musikvideo til ‘90210’
Tomorrow on .Wav I interview Trav about the Birds process and we break down each song track x track. Listen live with us. Fuck I'm excited
— CHASE B (@OGCHASEB) September 2, 2016
The Birds shall chirp tomorrow!
?????
Coming exclusively to Apple Music.@trvisXX #BirdsInTheTrapSingMcKnight pic.twitter.com/nKLCVU4glz— Apple Music (@AppleMusic) September 2, 2016