Travis Scott aflyste i forrige uge, hvad der skulle have været hans første koncert i Danmark, og vi er, ligesom mange af jer derude, stadig bedrøvede i lyset af den realitet.
Men frygt ej – lige om hjørnet lurer hans kommende album ’Birds In the Trap Sing McKnight’, der (forhåbentligt) lander allerede 26. august.
Selv om koncertskuffelsen stadig klæber fast i erindringen, er det tid til så småt at se fremad mod det snarlige projekt ved, ironisk nok, at tage et tilbageblik. For at sætte stemningen bringer vi her en liste over de stærkeste, mest karakteristiske Travis-produktioner gennem tiden.
7. ‘Uptown’
Allerede i 2013 cementerede Scott sit dystre artistiske renommé med natteridderalbummet ’Owl Pharoah’, der bød på tykke Kid Cudi-hentydninger og narkoinducerede udsvævelser. Derfor var det heller ingen overraskelse, at ’Uptown’ tronede frem som et af tracklistens grumme højdepunkter. Beatet, der er sammenstykket af canadiske WondaGurl på blot 19 år, indledes af en foruroligende gyseragtig synth, der sidenhen ledsages af hvislende hi-hats og dykkende bas. En gennemtrængende introduktion fra det første projekt.
Nedtællingen fortsætter på de følgende sider.
6. ‘90210’
Fra noget dystert og grumt til noget lidt udfordrende. ’90210’ fra hans seneste udspil, ’Rodeo’, er om muligt en af de reneste eksempler på en eksperimenterende Scott. Sangen, der er produceret af hele fire beatsmede tilsammen (Wondagurl, Mike Dean, DJ Dahi, Alle Ritter), starter forholdsvis blødt ud med en luftigt klingende synth og assisterende vokal fra G.O.O.D. Music-sangerinden Kacy Hill.
Derefter ændrer tracket radikalt karakter fra den ene passage til den anden med heavy guitarspil, blot for endnu engang at vende på en tallerken og gå tilbage til den æteriske synth og autotunede sælsomhed. Lidt inden beatets udstrakte varighed når halvvejspunktet, brydes lyduniverset atter engang. Tungt klaver indføres uforudset, mens Travis går fra at rappe om pornostjerner i Beverly Hills til at skildre sin egen livshistorie.
5. ‘Quintana’
Er man hardcore Travis Scott-fan kommer man umuligt udenom ’Quintana’. Den var i sin tid med til at placere ham på hiphop-verdenskortet og er, ligesom ’Uptown’, fra hans allerførste udspil, ’Owl Pharaoh’. Efter blot få sekunders forberedelsestid tiltræder det apokalyptiske beat med eksplosioner og læsterlig synth, mens Travis rapper om sit coke-støvede univers. Inden hele seancen afsluttes træder en bombastisk stortrommeakt ind, der tigger om at blive blæst ud af højkalibrerede speakers.
Scott har selv produceret sammen med Sak Pase og Anthony Kilhoffer.
4. ‘Nightcrawler’
Ingen hiphop-fest uden Travis Scott. Den mastodontiske og prægnant navngivne ’Nightcrawler’ er sammensat af hele fem sværvægtsproducere, og man indser hvorfor, så snart man hører den. Denne hensynsløse festhymne, der accentueres af vedvarende basudslag, supersonisk harmoniserede vokaleffekter og en ildevarslende alarmlignende tone, ser sig ikke en eneste gang tilbage, når først den træder i kraft – hvilket stort set er øjeblikkeligt. Med dette udpluk fra ’Rodeo’ etablerede Travis sig som en toneangivende artist for de ungdommelige med who gives a fuck-attitude.
De fem producere: Metro Boomin, Southside, TM88, Mike Dean og Allen Ritter.
3. ‘Skyfall’
Travis Scott og produceren Metro Boomin, der nærmest allerede har opnået koryfæstatus i producerkredse, fungerer tilnærmelsesvis altid sammen. Et af deres mest vellykkede fællesudspil finder man på det stærke ’Days Before Rodeo’-mixtape fra 2014, der, dets præludiske essens til trods, formåede at stå på egne ben og holde ivrige fans i ave indtil ’Rodeo’ ramte gaden.
Navnet på tracket er ’Skyfall’ og kan bedst beskrives som en dæmoniseret lirekasse, der slæber sig langsomt afsted, mens beatet tynger. Den skulle i øvrigt handle om et hiphop-generationsskifte, men det lægger man måske ikke fluks mærke til ved første hypnotiske lyt.
2. ‘Drugs You Should Try It’
Let klimprende, men dog forvrænget guitar. Enkelte taktfaste knips. Plus en underlægningseffekt, der med lidt god vilje lyder som en rytmisk hujende fårekylling. Umiddelbart lyder det som en noget uvant vanvidskonstellation, fri for nogen som helst højere musikalsk egenskab, men denne overdosis af en gribende sumpsang kan hurtigt blive lige så vanedannende som de bivirkningsfremkaldende stoffer, Travis messer om i spalterne.
Produktionen, der bryster sig af et producerhold på tre (Scott selv, Charlie Handsome, FKi), afspejler en meget præcis nedkogning af hele hans persona – det hypermelodiske i gribende forenelighed med afstumpetheden. Hvem skulle i øvrigt have troet, at en af hans bedste sange ville være en, hvor trommerne ikke spiller en afgørende rolle?
1. ‘Backyard’
Selv om Scott bedst kan beskrives som en nymodens artist i alle talemådens facetter, har selv han næppe glemt sine genremæssige rødder. Punk-, skater- og metalreferencer er blandt hans æstetiske redskaber, men på trods af dette har han fundet tid til at hylde guldalder-hiphoppen fra 90’erne.
Dette ses klarest i ’Backyard’ fra ‘Days Before Rodeo’, hvis sangskelet opretholdes af det tætteste man kommer på boom bap-hiphop a la Travis: Piruetteblæsende trompeter, en forholdsvis anonym synth og simple 90’er-lignende trommer med den perfekte kadence. Ikke blot hans bedste beat, men også et af hans mest ikoniske, der for alvor viste, hvad han er i stand til at dirigere.